OPDATERET d. 25 september 2020
Der sker meget i øjeblikket - hvad smittetallet er, vil jeg ikke underholde jer med. Men stigningen har konsekvenser for vores spejderarbejde. I øjeblikket er Hillerød en "rød" kommune i denne sammenhæng og det har betydning for vores spejderarbejde.
Som udgangspunkt følger vi retningslinjerne for skolerne i forhold til fremmøde, sygdom mm. Så hvis børnene er hjemsendt fra skole, så kommer de heller ikke til spejder mm. Men vi har ikke samme retningslinjer i antal vi må forsamles f.eks. indendørs. Spejderarbejdet ligger under DUF, som har partnerskabsaftale sammen med kulturministeriet og i øjeblikket ligger vi under "sommeraktiviteter for børn og unge". De er dog ved at blive ændret i øjeblikket.
Helt konkret betyder det for os, at vores hytter er så små at der max må være 8 spejdere/ledere indenfor i hytten! Det betyder at alle spejdermøder her i efteråret/vinteren kommer til at foregå udenfor. Så hjælp jeres børn til at få det rigtige tøj på og hav gerne ekstra skiftetøj med hvis det ser ud til at blive regnvejr eller lign. Hvis himmel og hav står i et og orkanen Ursula kommer susende, så husk at tjek jeres mail, der kan komme aflysninger.
Vi må gerne benytte toiletterne i hytterne, og i denne tid skal de rengøres efter hver møde. Det vil vi rigtig gerne have jeres hjælp til. Det betyder helt konkret at I kommer 10-15 minutter før mødet slutter og gør toilettet rent og tørrer fladerne af. Vi har rengøringsmidler i hytterne. Hvis I gerne vil have indflydelse på hvornår I skal gøre det, så skriv til jeres gren på mailen med dato forslag, så bliver det koordineret derfra. Mikroer skriver på mikro@spejderhat.dk, mini til mini@spejderhat.dk, junior@spejderhat.dk og trop, trop@spejderhat.dk (måske kan spejderne selv klare det).
De fælles arrangementer vi flere at have her i efteråret Sct. Georgsdag og Novemberdag er aflyst. Novemberdøgn for troppen skal stadig reserveres. Det som er vigtigst det er at vi ikke blander mikroer med minier også videre.
Det betyder noget for afhentning og aflevering af minier og junior. Så når juniorer skal afleveres skal de gå langs den asfalterede vej ned til Møllen og mødes mellem Møllen og Megalipperne. Minierne slutter ved den stor flagstang og bliver sendt ud på parkeringspladsen fra flagstangen.
Hvis I er utrygge ved at sende jeres børn til spejder, skal I ikke sende dem afsted, men skriv en mail til grenen, så vi ved at jeres barn vil være fraværende i en periode.
Og har I spørgsmål eller andet, så tøv ikke med at kontakte mig på mail: gl@spejderhat.dk
Spejderhilsner
Bitten Folke Svejstrup
Gruppeleder