I ved allerede at der er kommet nye retningslinjer, ligesom forsamlingsforbuddet er nedsat, det påvirker også vores spejderarbejde.
De tiltag vi allerede har sat gang i er f.eks. at minierne går til spejder i hver anden uge, de slutter deres møde lidt tidligere ligesom juniorerne starter deres møde senere.
De nyeste retningslinjer er også at vi i november ikke må have indendørs overnatning, vi må godt sove udendørs i adskilte grupper af 10 med tydelig markering af de forskellige "familiegrupper". Der er dog mange tanker om at dette godt kunne tænkes at forlænges ind i det nye år også. Det betyder dog ikke, at vi ikke planlægger med juletur i januar - vær dog forberedt på at den godt kan blive aflyst.
Vi har heldigvis været forskånet for udbrud af Corona/COVID19 i Frydenborg Gruppe, men vi er forberedt på at den dag kommer. Derfor har vi brug for jeres hjælp:
Hvis jeres børn/søn/datter er hjemsendt fra skole, skal de selvfølgelig IKKE komme til spejder. Vi vil rigtig gerne have afbud på grenens mail og skriv gerne hvis det er pga hjemsendelse. Ligeledes har vi brug for at vide hvis jeres børn testes positiv, så vi kan være med at at stoppe smittekæden (skriv til gl@spejderhat.dk). Vi får ikke de oplysninger helt automatisk.
Vi holder alle vores møder udendørs og forsøger at holde afstand. Så husk det varme og vandtætte tøj og måske også en lommelygte. Hvis himmel og hav står i et, så husk at tjekke mail, så kan det være at det ugentlige spejdermøde bliver aflyst. I vil måske opleve at lederne har visir på, det er for at beskytte dem og undgå at sprede evt. smitte rundt.
Ellers er alt ligesom det plejer :-)
Vi glæder os til at holde spejdermøder resten af november, inden vi går på juleferie 1. december.
Mange spejderhilsner
Bitten Folke Svejstrup
Gruppeleder