Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Filer og links
  • Leder
  • Grene
    • OldeKlan i Frydenborg Gruppe
    • Mikroer i Frydenborg Gruppe (6-7 år)
    • Minier i Frydenborg Gruppe (8-9 år)
    • Juniorer i Frydenborg Gruppe (10-12 år)
    • Trop i Frydenborg Gruppe (12-15 år)
    • Klan i Frydenborg Gruppe (16-23 år)
    • Leder (16-99 år)
  • Hyttebooking
  • Kalender
  • Foto
  • Ind og udmeld
    • Indmeld
    • Udmeld
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Mere om gruppen
    • Udstyr
    • Hytter
    • Bestyrelsen
    • Bestyrelsesreferater
    • Om spejderhat.dk
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 7. okt 2026 17:10 - 21:15

Tropsmøde - S-togsløbet 2026

Bemærk: Vi starter og slutter på Favrholm station, da Hillerød station er under ombygning.

Arrangementet afholdes i Storkøbenhavn, hvor man skal tage rundt med sin patrulje/sjak til forskellige poster ved forskellige S-togs stationer. 🚟
Kort fortalt:
- Besøg så mange stationer som muligt sammen med din patrulje/sjak.
- Løs posterne som alle er bemandede. Posterne kan være sjove, mærkelige, underlige, mystiske, svære - men uanset hvad er det fede udfordringer.
- Posterne giver point fra 1-10 alt efter hvor godt man klarer det.
- Hver post tager max 8-10 minutter. Og så er det bare om at tage det næste S-tog og nå en ny post. 

Der er poster på mange af stationerne i hovedstadsområdet og der kommer til at være en masse spejdere der kører frem og tilbage.

Lederne fra Frydenborg har en post på Virum station og er der fra start til slut.
Det er vigtigt at i alle har en fuldt opladt telefon, hvis I bliver væk fra hinanden, ligesom den kan skulle bruges til at svare på nogle af opgaverne/posterne.

Vi kommer til at være afsted fra kl 17:05 til kl 21:15* og der er derfor vigtigt at have en madpakke eller snack med, således I ikke går sukkerkolde 😉

Husk det gode humør og viljen til at nå så mange poster som muligt.🧐


OBS:
- I skal ikke selv have billet med til løbet, det sørger lederne for. (Derfor er tilmelding vigtig)
- Lederne vil stå klar på Favrholm station kl 17:10 og hoppe på toget som kører kl 17:17. Så kom til tiden! Vi kører sammen til Virum station, hvorfra patruljerne bliver sendt afsted.

*Sluttiden 21:15, hænger sammen med vores forventede ankomsttid med S-toget kl 21:12.
Bliver vi forsinkede, vil spejderne sende en sms til deres forældre (men vi forventer stærkt at være retur til tiden)

Vigtig info om løbet som i skal læse inden: (Vi gennemgår det også i toget på vej til Virum station, hvor vi starter løbet).

Regler

  1. Alle patruljer sendes af sted tidligst kl. 17:45, og først da har patruljerne adgang til missionerne.

  2. Alle poster åbner, når spejderne er sendt af sted kl. 17:45. 

  3. Posterne må ikke ligge på perroner, indenfor på stationerne eller i øvrigt være til gene for andre.

  4. Inden afgang skal patruljerne kende deres patruljenummer, som de skal oplyse på posterne sammen med patruljenavnet. Det skyldes at der er flere patruljer med samme navn. Patruljenummeret står i pointskemaet.

  5. På grund af patruljenummeret, så må patruljenavnene IKKE indeholde numre.

  6. Patruljerne skal ankomme med S-tog til posterne (man må ikke starte med sin egen trops post).

  7. Patruljerne skal have gyldig rejsehjemmel.

  8. Patruljerne må ikke dele sig, men skal følges ad under løbet.

  9. En post bør kunne fuldføres på ca. 8-10 minutter, men spejderne må afveje hvor længe de vil bruge på en post i forhold til hvornår deres næste tog går.

  10. Deltagerne skal være synligt uniformerede.

  11. Patruljerne får 1-10 point på en post (1 point for at dukke op).

  12. Patruljerne skal være tilbage på deres startstation inden kl. 20:45:00 og får 1 minuspoint pr påbegyndt minut, de kommer for sent. Lederne skal indtaste klokkeslæt i fanen “Hjemkomst”, så løbsledelsen ved hvornår patruljerne er kommet hjem. Undlader lederne dette, så får patruljen 100 minuspoint.

  13. Posterne lukker kl. 20:45, ikke bare for adgang, men helt, og de sidste point gives. 

  14. Løbsledelsen uddeler point for missioner, og for at få point skal ledelsen have modtaget resultatet af missionen på mail inden kl. 20:30.

  15. Man skal overholde regler for god opførsel både i tog og på stationer. Dvs. fx ikke løbe på perroner, og slet ikke krydse spor. 

Mission

Offentliggøres via dette link kl. 17:45.
Missioner udføres uafhængigt af posterne og afleveres elektronisk til løbsledelsen via mail til 


Bonus

Bonusopgaven er en opgave hvor man får (mange) point for at være hurtigst. Her er LINK til årets bonusopgave, som bliver aktivt kl. 19:30. For at få BONUSpoint skal man udføre opgaven rigtigt, dvs. præcis som angivet!

Gode råd til spejderne

Det kan godt betale sig for patruljerne at sende deres mission ind i god tid, for et år var der en patrulje som mistede 19 point på at billedet af deres mission først nåede frem til løbsledelsen et kvarter for sent.
De første, som sender missioner ind, må vente lidt på point, så bedømmelsesudvalget har noget at sammenligne. Derefter skulle point gerne komme i skemaet hurtigt. Hvis I ikke får nogen point, så er det nok fordi I har glemt at skrive BÅDE patruljenavn OG nummer, eller fordi I har sendt til den forkerte mailadresse. 

I er virkelig mange, så der kan godt komme kø på posterne, hvis der er mange som vælger de samme poster samtidigt. Prøv at gøre noget andet end alle andre, og I kan se i pointskemaet hvor de andre har været.


Praktisk information

Startdato
7. okt 2026 17:10 - 21:15
Sted
Favrholm Station, Favrholm Stationsvej 2, 3400 Hillerød
Enheder
Trop i Frydenborg Gruppe

Kontakt

Frydenborg Gruppe
Frydenborgvej 23
3400 Hillerød
Danmark

gl@spejderhat.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo